Bøger du skal læse . - Himmelstykker. Dansk kirkearkitektur i det 20. århundrede
Pris: Vejl. pris 399,95 krHimmelstykker
Dansk kirkearkitektur i det 20. århundrede
Af Martin Søberg
Udgivet 28. november 2025
300 sider, rigt illustreret
Fotos: Anders Sune Berg
Forlag: Strandberg Publishing
En rundrejse til 15 danske kirker
Kirken spiller en rolle i mange danskeres liv – den danner ramme om alt fra højtider til overgangsritualer såsom dåb, bryllupper og begravelser. Med det 20. århundredes store demografiske og ideologiske forandringer opstod behovet for nye kirker, der afspejlede samtidens menigheder og arkitektur. Det gav arkitekterne anledning til at gentænke kirkens form gennem eksperimenter med materialer, lys og rum.
Himmelstykker præsenterer 15 kirker tegnet af blandt andre Martin Nyrop, P.V. Jensen-Klint, Inger og Johannes Exner, Jørn Utzon, Henning Larsen og Friis og Moltke. Eksemplerne spænder fra Grundtvigs Kirke til Bagsværd Kirke – fra de historiske strømninger i starten af det 20. århundrede til de radikale nyskabelser frem mod årtusindskiftet.
Bogens indledende kapitel uddyber historien om den danske kirkearkitektur i tekst og billeder og sætter de nationale strømninger i en international sammenhæng. Derefter præsenteres de 15 udvalgte bygningsværker gennem analytiske og poetiske tekster, der ledsages af nyoptagelser af arkitekturfotograf Anders Sune Berg.
Kirkearkitekturen fortsætter med at udvikle sig i det 21. århundrede, og bogen ser både tilbage og peger frem – en påmindelse om arkitekturens evne til at forny sig og tilpasse sig tidens behov.
Bogens kirker:
- Eliaskirken i København
- Grundtvigs Kirke i Bispebjerg
- Kristkirken i Kolding
- Adventskirken i Vanløse
- Sankt Knud Lavard Kirke i Kongens Lyngby
- Dokkedal Kirke i Himmerland
- Sønderbro Kirke i Horsens
- Islev Kirke i Rødovre
- Hald Ege Kirke i Viborg
- Bagsværd Kirke i Bagsværd
- Hannerup Kirke i Fredericia
- Ellevang Kirke i Aarhus
- Stavnsholtkirken i Farum
- Egedal Kirke i Kokkedal
- Enghøj Kirke i Randers
Om forfatteren
Martin Søberg (f. 1978) er arkitekturhistoriker med speciale i arkitektur fra det 20. og 21. århundrede. Han er lektor på Det Kongelige Akademi, hvor han forsker og underviser. Som forfatter har han blandt andet skrevet bogen Kay Fisker. Moderne arkitektur – levende tradition (2023) og bidrag til bøgerne Lauritz de Thurah (2023) og Glyptotekets arkitekur (2023).
Strandberg Publishing A/S
Klareboderne 3
1115 København K
strandbergpublishing.dk
Bemærk, bogen kan ikke købes hos kunstonline.dk
For bestilling af værket eller yderligere information bedes du kontakte Kunstonline.dk / For ordering the artwork or further information please contact Kunstonline.dk
info@kunstonline.dk
Betaling sker via netbank / Payment is made via Internet banking
Konto 2376 - 5905609868
Fortrydelsesfristen for onlinehandel er 14 dage