Strandberg Publishing * - Billede for billede. En fortælling om Ordrupgaards stifter Wilhelm Hansen. Af Anne-Birgitte Fonsmark
Pris: Vejl. pris 399,95 krBillede for billede
En fortælling om Ordrupgaards stifter Wilhelm Hansen. Af Anne-Birgitte Fonsmark
Udgivet 27. februar 2024
288 sider, rigt illustreret
Forlag: Strandberg Publishing
Billede for billede er den personlige historie om forsikringsdirektør og kunstsamler Wilhelm Hansen (1868-1936), som nu fortælles for første gang. Med udgangspunkt i museets omfangsrige samling af fotografier, breve og ikke mindst kunstværker tegner bogen et portræt af manden bag Ordrupgaard.
Det var denne driftige forsikringsdirektør, der i årene omkring 1. verdenskrig skabte en af Europas betydeligste samlinger af fransk impressionisme. Samlingen installerede han i sit nyopførte hjem på Ordrupgaard, hvor den stadig findes takket være hans hustru, Henny Hansen (1870-1951), der med sit testamente sikrede, at stedet og samlingen blev bevaret for fremtiden.
Wilhelm Hansen var en moderne mand, der i sin samtid fik prædikaterne en homo novus og en selfmade man. Hans liv er en historie om den dygtighed og det held, der skulle gøre ham til en af Danmarks mest velhavende. Han skabte en karriere ud over det sædvanlige og levede et begivenhedsrigt liv, der førte ham op af den sociale rangstige, men også ned i katastrofens dybe mørke.
Wilhelm Hansen var en kontant forretningsmand, der blev opfattet som lidt forfængelig og snobbet. Men hans karakter var sammensat: Han blev tidligt kunstinteresseret bl.a. under indflydelse af barndomsvennen Fynbomaleren Peter Hansen, og allerede da han var i begyndelsen af 1920’erne, gjorde han de første erhvervelser af værker af Hammershøi og L.A. Ring. Han var engageret i alt, der markerede tidens samfundsmæssige fremskridt, f.eks. demokratiske tiltag som forsikringer til alle og udbredelsen af verdenssproget volapyk.
I Billede for billede hører vi om, hvordan Wilhelm og Hennys tilværelse formede sig, og hvordan de opbyggede deres imponerende kunstsamling. Gennem en række nedslag hører vi om alt fra dagligdagsepisoder til større begivenheder; fra ophængningen af en gaslampe til strategierne for salg af verdenskunst. Vi hører også om Landmandsbankens krak i 1922, der betød, at Wilhelm Hansen måtte sælge ud af samlingen – og om den vanære og gæld, der fulgte. Bogen beskriver også hans personlige genrejsning, og hvordan han ved stor dygtighed havde held til at genetablere store dele af samlingen.
Om forfatteren
Anne-Birgitte Fonsmark (f. 1950) var direktør for Ordrupgaard fra 1995 til 2023. Hun har udgivet en lang række kunstfaglige publikationer og har blandt andet stået bag udstillingerne Berthe Morisot. Den kvindelige impressionist (2013), Van Gogh, Gauguin, Bernard. Dramaet i Arles (2014), Monet. Ud af impressionismen (2016), og i 2024 åbnede pragtudstillingen Impressionismen og dens oversete kvinder, der har været undervejs i mange år.
Strandberg Publishing A/S
Klareboderne 3
1115 København K
strandbergpublishing.dk
Bemærk, bogen kan ikke købes hos kunstonline.dk
For bestilling af værket eller yderligere information bedes du kontakte Kunstonline.dk / For ordering the artwork or further information please contact Kunstonline.dk
info@kunstonline.dk
Betaling sker via netbank / Payment is made via Internet banking
Konto 2376 - 5905609868
Fortrydelsesfristen for onlinehandel er 14 dage