Strandberg Publishing * - Gennembrud. Kvinder i dansk kunst fra 1600-tallet til i dag. Af Eva Pohl
Pris: Vejl. pris 399,95 krGennembrud
Kvinder i dansk kunst fra 1600-tallet til i dag
Af Eva Pohl
Udgivet 12. november 2021
416 sider, rigt illustreret
Forlag: Strandberg Publishing
Anna Ancher, Franciska Clausen og Dea Trier Mørch er kunstnere, som de fleste nok kender eller har hørt om, men hvad med Christine Løvmand, Edma Frølich Stage, Anna Klindt Sørensen, Ludovica Thornam og Rita Kernn-Larsen – genkender du disse kunstnernavne? De tilhører den store gruppe af kvinder i dansk kunst, som har stået i skyggen af deres mandlige kolleger, og som nu bliver trukket frem i lyset, så vi kan få et mere nuanceret billede af den danske kunsthistorie.
Gennembrud er den første bog, der giver et overblik over kvinder i dansk kunst fra 1600-tallet til i dag. Med udgangspunkt i mange års interesse og viden om kvinder i dansk kunst præsenterer kunsthistoriker Eva Pohl et personligt og perspektiverende oversigtsværk. Bogen byder på godt 100 kunstnerportrætter og giver et indblik i pionerernes kamp for at kunne træde ind på kunstens scene og bryde igennem. Den præsenterer også vigtige bevægelser samt forbindelsestråde mellem generationer og inspirerende kunstnerfællesskaber: Fra traditionelle blomstermalerier, modelstudier og portrætter til eksperimenterende værker, der arbejder med krop, rum og erindring.
Siden de første generationer er kvindelige kunstnere blevet mødt af ringe uddannelsesmuligheder, manglende accept og ofte fordomsfuld modtagelse. Talent og værker er blevet overset, og kunstværker af høj kvalitet har i mange tilfælde ikke mødt et publikum og har befundet sig under radaren, hvad angår eksponering og indkøb til museerne. Værkerne er derfor ikke blevet indskrevet i kunsthistorien. Det var bl.a. tilfældet i 2006, hvor Kulturministeriets Kulturkanon for Billedkunst kun inkluderede én kvinde.
Der har været kraftige bump på vejen for mange kvinder, når det drejer sig om at blive taget seriøst og få mulighed for at markere sig på kunstens scene på lige fod med deres mandlige kolleger, skriver Eva Pohl.
Men gennem de seneste år har der været en stigende interesse for kvinder i kunsten. Det er udtryk for et opgør med den tidligere ofte tøvende holdning over for værker af kvinder.
Gennembrud er skrevet på begejstring over de mange væsentlige værker af såvel kendte som mindre kendte kunstnere, som hermed trækkes frem i lyset, og som forhåbentlig vil spille en rolle i kommende generationers opfattelse af, hvad dansk kunst er.
Om forfatteren
Cand.mag. og ph.d. Eva Pohl (f. 1954) er forfatter og kurator. Hun har siden 1987 været tilknyttet Berlingske som kritiker og skribent. Eva Pohl har gennem de seneste 30 år fokuseret på kvinder i dansk kunst f.eks. med udgivelserne En plads i solen – kvindelige danske kunstnere født mellem 1850 og 1930 og Et lyst værelse – Empati, rumopfattelse, kunstnerisk selvspejling og æstetik i kvindelige danske forfatteres og billedkunstneres værker i perioden 1930-90.
Strandberg Publishing A/S
Klareboderne 3
1115 København K
strandbergpublishing.dk
Bemærk, bogen kan ikke købes hos kunstonline.dk
For bestilling af værket eller yderligere information bedes du kontakte Kunstonline.dk / For ordering the artwork or further information please contact Kunstonline.dk
info@kunstonline.dk
Betaling sker via netbank / Payment is made via Internet banking
Konto 2376 - 5905609868
Fortrydelsesfristen for onlinehandel er 14 dage