KunstOnlineButik.dk - Kunst, malerier, litografier mm.
Kunsthistorie 1300-1600

1300-1600    1600-1770    1770-1870    1870-1905    1905-1940    1940-1970    1970-2010


Benvenuto Cellini
Født 1500 Firenze, Italien; død 1571 Firenze

Benvenuto Cellini var guldsmed, billedhugger og forfatter. Han var en af manierismens mest respekterede og indflydelsesrige billedhuggere. Han tilbragte den første del af sit liv i Rom, hvor han hovedsagelig arbejdede med mønter og medaljer. Derefter arbejdede han i 1540-45 for Francis I af Frankrig, hvor han bl.a. skabte han et guldsaltkar, som er det mest berømte guldsmedearbejde i den italienske renæssance. Værket befinder sig i Kunsthistorisches Museum, Wien. Han udførte også det store bronze relief, Nymfe fra Fontainebleau, som findes på Musée du Louvre, Paris. De sidste år tilbragte han i Firenze, hvor han arbejdede for Cosimo I de Medici. I 1545-54 skaber han den store bronzeskulptur Perseus, Loggia dei Lanzi, Firenze, som regnes for hans hovedværk. Som forfatter skrev han en stor selvbiografi, som blev udgivet i 1728.