Jan van Eyck
Født c. 1390 Maaseik, Nederlandene; død 1441 Brügge
Jan van Eyck var bror til Hubert van Eyck. Han var en af de første malere der tog oliefarven i brug og han mestrede teknikken perfekt. Han opnåede en varm og fyldig tone ved at lægge det ene transparente lag ovenpå det andet. Oliemalingen gav billederne et lys og glød, som temperamaleriet ikke kunne opnå. Jan van Eyck blev hofmaler hos hertug af Nederbayern, Johannes III i Haag, og senere hos hertug af Burgund, Philip den Gode, der sendte ham på rejser til Spanien og Portugal. Fra 1430 og frem til sin død i 1441 arbejdede han i Brügge. Hans mest berømte værk er den formidable altertavle til St. Bavo Katedralen i Gent fra 1432, der grundlagde hans store berømmelse. Foruden religiøse værker malede han mange portrætter, bl.a. det meget berømte dobbeltportræt Arnolfini og hans Brud, 1434, der befinder sig på National Gallery i London. Jan van Eyck blev et forbillede for talrige malere og hans indflydelse var fundamental. Hans mange efterfølgere inkluderer Dieric Bouts, Petrus Christus, Quentin Massys, Gerard David.
|
|
Privatlivspolitik