Rogier van der Weyden Født 1399/1400 Tournai, Nederlandene; død 1464 Bruxelles
Rogier van der Weyden var sammen med den lidt ældre Jan van Eyck den betydeligste og mest banebrydende maler i nederlandsk kunst i 1400-tallet. Han var elev af Robert Campin også kendt som Flémallemesteren. Han arbejdede det meste af sit liv i Bruxelles, bortset fra et års ophold i Italien i 1450, hvor han malede hos familierne Este i Ferrara og Medici i Firenze. Rogier van der Weydens stil var mere dramatisk end Jan van Eycks og han vandt stor anerkendelse og øvede enorm indflydelse på efterfølgende generationer. Blandt hans talrige mesterværker hører Pietà (National Gallery, London); Korsnedtagelsen (Prado, Madrid); Gravlæggelsen (Uffizierne, Firenze) St. Columba-altret (Alte Pinakothek, München).
|
|