Jean-Antoine Watteau
Født 1684 Valenciennes, Frankrig; død 1721 Nogent-sur-Marne
Jean-Antoine Watteau var sin generations førende franske kunstner. Han kom fra Valenciennes nær grænsen til Flandern, og var da også stærkt knyttet til den flamske kultur.
I 1702 flyttede han til Paris, hvor han først blev elev hos Claude Gillot, der malede skuespillere fra Commedia dell´Arte, og senere hos Claude Audran, der samtidig bestyrede Palais du Luxembourgs store kunstsamling, hvor Watteau så Rubens store serie af malerier, som han havde udført til Marie de Médici i 1621-25. Peter Paul Rubens blev den helt store inspirationskilde for hans kunst, og han vendte sig samtidig mod Nicolas Poussin og den franske akademisme fra 1600-tallet. Watteau malede romantiske scenerier med unge mennesker fra teaterverdenen og billeder fra storslåede fester og sammenkomster. Han skildrede Ludvig XVs fantastiske fester "la fête galante" i Versailles. Foruden at male var han en fremragende tegner, han udførte talrige tegninger, der var studier fra det virkelige liv. Watteau havde et uroligt og melankolsk sind, og han døde i 1721 af tuberkulose, 37 år gammel.
Watteau var den betydeligste skikkelse inden for rokokokunsten og ingen af hans mange efterfølgere som Chardin, Francois Boucher og Jean-Honoré Fragonard nåede hans niveau. Hans frie og virtuose billeder med de prægtige farver fik stor indflydelse på 1800-tallets store romantiske maler Eugène Delacroix samt på de franske post-impressionister.
|
|
Privatlivspolitik