KunstOnlineButik.dk - Kunst, malerier, litografier mm.
Kunsthistorie 1600-1770

1300-1600    1600-1770    1770-1870    1870-1905    1905-1940    1940-1970    1970-2010


William Hogarth
Født 1697 London, England; død 1764 London

William Hogarth var den mest indflydelsesrige og oprørske engelske kunstner i 1700-tallet. Han blev uddannet som gravør og senere som maler hos James Thornhill, hvis datter han giftede sig med i 1729. Hogarth udviklede en meget personlig stil, der med sin realisme var i opposition til den kunstfærdige hofstil. Som maler udførte Hogarth fremragende portrætter, der regnes blandt datidens bedste. Men det er som kobberstikker han blev mest kendt. Han skabte store anekdotiske billedserier, der med skarp satire revsede den bestående moral. I dramatiske, vildtvoksende og detaljerige billeder sætter han nutidige emner til debat: Emner som prostitution, fattigdom, vold, druk, bedrag, selviscenesættelse og materielt og seksuelt begær.
I perioden 1735-55 drev han et kunstakademi i London, der blev forløber for Royal Academy i 1768.