Domenico Fetti Født 1589 Rom, Italien; død 1623 Venedig
Domenico Fetti var elev af maleren Ludovico Cigoli i Rom. I 1613 blev han hofmaler hos Vincenzo Gonzaga i Mantova, og fra 1622 og frem til sin død i 1623 arbejdede han i Venedig. Fetti var især under indflydelse af den store flamske maler Peter Paul Rubens, og den tyskfødte landskabsmaler Adam Elsheimer. Han malede mange genrescener og portrætter, og billederne var som regel små. Fetti øvede indflydelse på bl.a. Bernhard Keil, der var dansk kunstner i Rom.
|
|