Giovanni Benedetto Castiglione Født 1609 Genova, Italien; død 1664 Mantova
Giovanni Benedetto Castiglione var en alsidig og eksperimenterende kunstner, der lod sig påvirke af mange forskellige kunstnere. Han blev uddannet hos en lokal kunstner i Genova. Castiglione kom tidligt under indflydelse af Anthony van Dyck, som boede i Genova, og senere af Peter Paul Rubens og Nicolas Poussin. I 1634-43 arbejdede han i Rom, derefter vendte han tilbage til Genova, og i 1648 blev han hofmaler i Mantova. Castiglione arbejdede ikke kun som maler, men havde også en stor grafisk produktion; han udførte talrige raderinger, der var inspireret af Rembrandt van Rijn. Han opfandt endvidere den særlige monotypi-teknik.
|
|