KunstOnlineButik.dk - Kunst, malerier, litografier mm.
Kunsthistorie 1600-1770

1300-1600    1600-1770    1770-1870    1870-1905    1905-1940    1940-1970    1970-2010


Charles Le Brun
Født 1619 Paris, Frankrig; død 1690 Paris

Charles Le Brun var maler og kunstteoretiker. Han var den førende kunstner hos den franske konge, Louis XIV. Le Brun var elev hos Simon Vouet i Paris inden han rejste til Rom i 1642, hvor han arbejdede hos Nicolas Poussin. Han blev meget optaget af Poussins kunstteorier, som også blev udgangspunktet for hans akademiske teorier og forelæsninger. I 1646 vendte han tilbage til Paris. Le Brun blev hofmaler hos Ludvig XIV i 1661 og i 1662 blev han dekoreret og udnævnt til Premier Peintre du Roi. I 1663 blev han direktør for det nyreformerede Académie Royale de Peinture et de Sculpture i Paris, som grundlagde akademismen i Frankrig. Samme år blev han også direktør for Gobelins i Paris. Blandt hans talrige elever hører Charles de La Fosse.