KunstOnlineButik.dk - Kunst, malerier, litografier mm.
Kunsthistorie 1600-1770

1300-1600    1600-1770    1770-1870    1870-1905    1905-1940    1940-1970    1970-2010


Vigilius Eriksen
Født 1722 København, Danmark; død 1782 København

Vigilius Eriksen var en fremragende portrætmaler. Han indsendte et portræt til den første guldmedaljekonkurrence udskrevet på Kunstakademiet i 1755, men det blev forkastet, da man ønskede et historisk maleri. At han oven i købet indsendte en klage til direktionen, viser noget om hans temperament.

Han rejste herefter til udlandet og opholdt sig i flere år i Rusland, hvor han malede flere hefigursportrætter af den kunstglade kejserinde Katarina II.
Et helfigursportræt af enkedronning Juliane Marie hænger i dag på Statens Museum for Kunst. I 1772 vendte han hjem til Danmark, men udlandet huskede ham og fortsatte bestillinger derfra indkom. Eriksen var en af tidens største portrætmalere. Han døde på en rejse til Paris.

Vigilius Eriksen er rigt repræsenteret på Statens Museum for Kunst.
Han er desuden repræsenteret på Eremitagemuseet, Skt. Petersborg.