Lodovico Carracci Født 1555 Bologna, Italien; død 1619 Bologna
Lodovico Carracci arbejdede i sine unge år sammen med sine to fætre Annibale og Agostino Carracci i Bologna, hvor de også drev Accademia degli Incamminati, der blev oprettet i 1580´erne og blev det vigtigste kunstakademi i Bologna. I 1597 rejste Agostino til Rom for at assistere Annibale ved hans monumentale loftudsmykning i Palazzo Farnese. Lodovico Carracci fortsatte som leder af kunstakademiet, efter at hans fætter var rejst fra Bologna. Lodovico var ikke kun en betydelig lærer, han skabte også meget personlige værker og blev den førende maler i Bologna. Han tilhørte sammen med Annibale Carracci 1. generationen af store klassicistiske barokmalere i Italien, senere fulgte Domenichino og Nicolas Poussin. Blandt Lodovico Carraccis mange elever hører Domenichino, Guido Reni, Alessandro Algardi og Francesco Albani.
|
|