Jan Davidsz. de Heem Født 1606 Utrecht, Holland; død 1684 Antwerpen
Jan Davidsz. de Heem var søn af maleren David de Heem. Han voksede op i Utrecht, hvor han var elev af Balthasar van der Ast. I 1626 rejste han til Leiden, hvor han malede monokrome stilleben under stor indflydelse af Pieter Claesz og Willem Claesz. Heda. Han flyttede i 1635 til Antwerpen, hvor han udviklede mere prægtige og dekorative stilleben med blomster og frugter som motiv. Han opnåede en betydelig succes og fik stor indflydelse på mange malere, eksempelvis Abraham Mignon.
|
|