KunstOnlineButik.dk - Kunst, malerier, litografier mm.
Kunsthistorie 1600-1770

1300-1600    1600-1770    1770-1870    1870-1905    1905-1940    1940-1970    1970-2010


Thomas Gainsborough
Født 1727 Sudbury, Suffolk, England; død 1788 London

Thomas Gainsborough var en af de største engelske malere i 1700-tallet. Han rivaliserede hele livet med den kongelige hofportrætmaler Sir Joshua Reynolds. Gainsborough malede fremragende portrætter og landskaber i en levende og meget pesonlig stil med sine hurtige penselstrøg. Han udviklede sin stil under påvirkning af de hollandske landskabsmalere fra 1600-tallet samt af Peter Paul Rubens og portrætmaleren Anthony van Dyck.
Gainsborough fik stor betydning for flere generationer i britisk kunst, bl.a. for de romantiske landskabsmalere J.M.W. Turner og John Constable.