GULDALDEREN I DANSK MALERKUNST
Guldalderen er en betegnelse for perioden mellem 1800 og 1850. Naturen, familielivet, det enkle og dagligdagen blev hyldet af tidens malere.
I dansk kunsthistorie forbindes Guldalderen med maleren C.W. Eckersberg. Eckersberg var professor på Kunstakademiet og etablerede et særligt rationelt kunstsyn. Han fremhævede landskabsmaleriet som en særlig genre, men samtidig tog han afstand fra det syn på landskabet som prægede samtidens tyske romantik, der dyrkede det sublime, det voldsomme og det spektakulære.
Eckersbergs elever Christen Købke, Martinus Rørbye, Wilhelm Bendz, og Constantin Hansen kom til at dominere kunstscenen.
Politisk set oplevede Danmark både stabilitet og udfordringer i denne periode. Landet befandt sig under enevælden, hvor kongen havde absolut magt. Dette skabte en relativt rolig og sikker atmosfære, der var gunstig for kunstnerisk udfoldelse. Men Danmark var også involveret i Napoleonskrigene, hvor landet mistede sin flåde i 1801 og blev bombarderet i 1807. Desuden led Danmark under en krise med statsbankerot-lignende tilstande i 1813 og mistede Norge som følge af alliance med Napoleon.
|
|
Privatlivspolitik