Claude Lorrain
Født 1604 Chamagne, Frankrig; død 1682 Rom
Claude Gellée, kaldet Le Lorrain, eller blot Claude Lorrain, blev født i 1600 i Chamagne, en landsby nær Nancy i Lorraine. Han kom i lære som bager og rejste første gang til Rom omkring 1614-17 for at videreuddanne sig i konditorfaget, men han fandt hurtigt interesse for kunst. Han kom i lære hos den italienske maler Agostino Tassi og etablerede sig derefter som selvstændig kunstner. Bortset fra et kortere ophold i Frankrig i 1625-27, boede han fast i Rom indtil sin død i 1682.
Helt fra starten fokuserede Claude på landskabsmaleriet. Han var i de første år påvirket af den fremtrædende flamske landskabsmaler Paul Bril, der virkede i Rom i omkring 40 år. I 1624 fik Claude følgeskab af en anden fransk maler, den senere så berømte Nicolas Poussin. Begge kunstnere tog udgangspunkt i det italienske renæssance-maleri, og sammen udviklede de genren, Det ideale landskabsmaleri. De supplerede hinanden godt med deres meget forskellige opfattelse af maleriet. Claude var den poetiske landskabsmaler, mens Poussin fulgte de strenge klassiske regler i sine landskabs- og historiske billeder. Claude tjente formuer på sin kunst, mens Poussin forblev relativ fattig.
Claudes store gennembrud kom i 1630erne. Hans store kundekreds talte bl.a. paven, kardinaler og magtfulde fyrster i Europa, og især mange velhavende engelskrejsende erhvervede hans værker. Selv om Claude Lorrain ikke havde det store værksted og hverken havde elever og assistenter, skabte han omkring 250 malerier, 1.200 tegninger og 44 tryk. For at lette sit arbejde lod han dog ofte andre kunstnere male de mindre vigtige figurer i billedet.
Det romantisk-klassiske landskabsmaleri tog sit udspring i renæssancen, hvor kunstnere som Leonardo da Vinci, Giorgione, Rafael og Tizian ofte anvendte landskabet som en poetisk baggrund for deres figurbilleder. Senere, i omkring 1603-05, udviklede den store italienske barokmaler Annibale Carracci bemærkelsesværdige landskabsmalerier baseret på idealiserede former. Carracci regnes for faderen til det selvstændige landskabsmaleri.
To årtier efter tager de to franske mestre Claude Lorrain og Nicolas Poussin over, og de hæver landskabsmaleriet op til nye niveauer. En særlig kvalitet ved Claudes landskaber er hans mesterlige behandling af lyset, som i raffinement var uden sidestykke. Han lod sine landskaber gennemtrænge af det fine poetiske morgen- eller aftenlys, som er mildere end det skarpe middagslys. I modsætning hertil foretrak Poussin stærkt solskin.
Claude Lorrain var lysets store klassiker og han indsats fik enorm indflydelse på det moderne landskabsmaleri i 1800-tallet, der inkluderer J.M.W. Turner, John Constable, Jean-Baptiste-Camille Corot og danske Johan Thomas Lundbye. I National Gallery, London findes flere af hans hovedværker.
|
|
Privatlivspolitik