Gilbert Stuart Født 1755 North Kingston, Rhode Island, USA; død 1828 Boston
Gilbert Stuart var sammen med John Singleton Copley den betydeligste amerikanske portrætmaler. Han var elev af Benjamin West. Stuart arbejdede i Skotland i årene 1771-72; i England 1775-87; og i Irland 1787-92. Herefter arbejdede han i Amerika resten af sit liv. Blandt hans kendteste værker er portrætterne af præsident George Washington. Gilbert Stuart fik stor indflydelse på amerikansk malerkunst i 1800-tallet.
|
|