Jean-Baptiste Carpeaux Født 1827 Valenciennes, Frankrig; død 1875 Courbevoie
Jean-Baptiste Carpeaux var billedhugger og maler. Han var sin generations betydeligste billedhugger i Frankrig. Han blev uddannet hos François Rude samt på École des Beaux-Arts, Paris og vandt Prix de Rome i 1854.
Carpeaux brød med den nyklassicistiske stil og banede med sin dynamiske realisme og store følsomhed vejen for den store mester Auguste Rodin.
Blandt hans vigtigste værker hører Ugolin, 1862 (Musée d´Orsay), som han udførte under sit ophold i Rom; La Danse, 1865-69 til facaden på operahuset i Paris, i dag findes originalen på Musée d´Orsay.
Carpeaux er rigt repræsenteret i Ny Carlsberg Glyptotekets samling.
|
|