Jean-François Millet Født 1814 Gruchy, Frankrig; død 1875 Barbizon
Jean-François Millet kom fra en bondefamilie i Normandiet. Han rejste til Paris i 1837 og blev elev hos Paul Delaroche. Han debuterede på Salonen i 1840.
Efter 12 år i Paris, bosatte han sig i 1849 i landsbyen Barbizon nær Fontainebleau-skoven, hvor han arbejdede resten af livet. Han udførte især landlige scener, der skildrede almuelivet og de hårdt arbejdene bønder. I den sene periode malede han endvidere landskaber inspireret af hans ven Théodore Rousseau.
Millet øvede stor indflydelse på Vincent van Gogh, der malede flere versioner af hans kompositioner. Danske kunstnere som L.A. Ring og H.A. Brendekilde var ligeledes stærkt påvirket af Millets almuescener.
|
|