Gustave Courbet Født 1819 Ornans, Frankrig; død 1877 La Tour du Peilz, Schweiz
Gustave Courbet var den betydeligste maler indenfor den franske realisme omkring 1800-tallets midte. Han var hovedsagelig selvlært og studerede på egen hånd gamle barokmalere som Caravaggio, Velázquez, Jusepe de Ribera, Rembrandt van Rijn og Frans Hals på Louvre museet i Paris.
Han var en alsidig maler og hans store produktion spændte over mange genrer som landskaber, figurbilleder, hverdagsscener, stilleben og portrætter. Han foragtede akademiets idealiseren og lod sig istedet inspirere af banale motiver fra virkeligheden. Hans usentimentale syn på kvindefiguren og anti-intellektualisme brød med borgerskabets gode manerer, og han blev tidens mest udskældte kunstner blandt publikum.
I 1844 udstillede han første gang på Salonen, men senere blev flere af hans billeder vraget af censurkomitéen, og i protest åbnede han i 1855 "Pavillon du Realisme" udenfor Salonen. På udstillingen viste han bl.a. det 6 meter lange "Mit atelier" 1855 (Musée d´Orsay, Paris), der regnes for hans hovedværk.
Efter Napoleon 3.s afsættelse emigrerede Courbet i 1873 til Schweiz, hvor han arbejdede de sidste fire år af sit liv. Courbets fik stor betydning for de impressionistiske malere, især Camille Pissaro.
|
|