Marie Louise Élisabeth Vigeé-Lebrun Født 1755 Paris, Frankrig; død 1842 Paris
Marie Louise Élisabeth Vigée-Lebrun (Élisabeth Vigée-Le Brun) var sammen med Angelica Kauffmann den førende kvindelige maler og en af de fineste portrætmalere i Europa. Hun var elev af sin far Louis Vigée og Jean-Baptiste Greuze. Vigée-Lebrun var en produktiv og populær maler, hun udførte mere end 600 portrætter og 200 landskabsbilleder, og er repræsenteret på de største museer i Europa og Amerika.
Vigée-Lebrun var kendt for sin store skønhed og havde gode forbindelser i store dele af Europa. Hun arbejdede i Italien i 1789-93, Wien 1793-94, Skt. Petersborg 1794-1802, England 1802-05 og Holland, Flandern og Schweiz i 1805-09. Herefter arbejdede hun fast i Paris indtil sin død i 1842. Hun portrætterede talrige kendte personer og malede bl.a. 25 portrætter af dronning Marie-Antoinette. Hun udførte endvidere flere fremragende selvportrætter.
|
|