Sir John Soane Født 1753 Reading, England; død 1837 London
John Soane var den betydeligste og mest dristige og originale nyklassicistiske arkitekt i England. Han berigede den rene klassiske tradition med de mest fantasifulde og poetiske kvaliteter. Han blev uddannet på Royal Academy, London og i 1778 fortsatte han sine studier i Rom. I 1809 blev Soane udnævnt til professor på Royal Academy, London.
Blandt hans kendteste bygningsværker hører Tendring Hall, Suffolk 1784; Piercefield House, Wales 1785; Bank of England, London 1788; Tyringham Hall, Bucks 1792; Houses of Parliament, London 1794; Dulwich Picture Gallery & Mausoleum, London 1811; Soane Museum, London 1812; Whitehall, London 1823; 10, 11 & 12 Downing Street, London 1825.
|
|