Johan Thomas Lundbye
Født 1818 Kalundborg, Danmark; død 1848 Bedsted Lø, Sønderjylland
Johan Thomas Lundbye blev født i Kalundborg, men senere blev hans far, der var indenfor militæret, flyttet til Kastellet og senere til Frederiksværk. Det sjællandske landskab havde derfor indprentet sig stærkt i Lundbye som dreng. Han havde et følsomt sind og som barn læste han meget dansk litteratur, især B.S. Ingemanns romaner, men senere især N.F.S. Grundtvig og Søren Kirkegaard.
Han blev især gode venner med Lorenz Frølich, men fulgtes også med P.C. Skovgaard ud i det danske landskab. Han blev en mønsterelev for kunsthistorikeren N.L. Høyens prædiken om at male den danske natur og historie og derigennem give Danmark en national selvfølelse.
Lundbye blev en af vor ypperligste landskabsmalere.
Han lavede skitser og tegninger på sine mange vandreture og malede siden i sit atelier de motiver, der for ham mest karakteriserede danskheden. Men han kunne godt gå videre i sine malerier, han forholdt sit frit til det sete i modsætning til f.eks. C.W. Eckersberg.
Lundbye kom på studierejse til Italien i 1845-46, men savnede blot at komme hjem for at male fædrelandet.
Lundbye kunne male forblæste og halvvisne træer som næsten ingen andre. Her identificerede han sig med noget i sit eget væsen, og han blev på en måde en forløber for ekspressionismen i Danmark.
Lundbye var tillige en af vor væsentligste tegnerere. Han efterlod trods sit korte liv mere end 1.200 tegninger.
3-års krigen i 1848-51 med Slesvig-Holstein optog ham meget, og han meldte sig som frivillig soldat. Tragisk blev han ramt af et vådeskud og døde allerede, før han kom i kamp i 1848.
Lundbyes værk "En dansk kyst. Motiv fra Kitnæs ved Roskilde Fjord" (1843) er et af Statens Museum for Kunsts mesterværker.
|
|
Privatlivspolitik