Erik Pauelsen Født 1749 Bygum, Danmark; død 1790 København
Erik Pauelsen malede landskaber, historiske scener og portrætter.
Han blev uddannet på Kunstakademiet og modtog den lille guldmedalje i 1775 og den store guldmedalje i 1777. I de unge år var han især påvirket af den fine portrætmaler Vigilius Eriksen.
I 1780-83 foretog han en stor studierejse med ophold i Hamburg, Düsseldorf, Paris, Rom, Dresden og Berlin. Han blev inspireret af Angelica Kaufmanns portrætter og af de store landskabmalere Claude Lorrain og Aelbert Jacobsz Cuyp.
Han udførte et stort antal portrætter i svingende kvalitet, et af hans bedste portrætter er af digteren Johannes Ewald. Som portrætmaler kom han dog til at stå i skyggen af den langt mere talentfulde Jens Juel.
Erik Pauelsen betydeligste indsats var som landskabsmaler, hvor han især skildrede den voldsomme norske natur. Hans hovedværk er "Sarpfossen i Norge", 1789 (Statens Museum for Kunst). Erik Pauelsen følte sig overset i forhold til datidens dominerende malere Jens Juel og Nicolai Abildgaard og i skuffelse begik han selvmord i 1790, 40 år gammel.
|
|