Jules Dupré Født 1811 Nantes, Frankrig; død 1889 Paris
Jules Dupré arbejdede som porcelænsmaler hos sin far i de unge år sammen med bl.a. Narcisse Diaz de la Peña. Senere blev han elev hos landskabsmaleren Jean-Michel Diebolt og studerede værker af Claude Lorrain og Jacob van Ruisdael på Louvre museet. Dupré blev nær ven med Constant Troyon og Théodore Rousseau og blev medlem af Barbizon-skolen. I 1834 arbejdede han tillige i England, hvor han kom under indflydelse af John Constables landskabsscenerier.