Ditlev Blunck
Født 1798 Münsterdorf, Tyskland; død 1854 Hamburg
Ditlev Blunck blev født i Holstein. Han begyndte på Akademiet i 1814, men fra 1818-20 studerede han i München. Hjemvendt fik historiemaleren J.L. Lund stor betydning for hans maleri. I 1928 rejste han til Tyskland og blev her bekendt med den store tyske maler Casper David Friedrich, men kom også under indflydelse af nazarenerne med mere religiøse motiver.
I 1828-38 opholdt han sig Rom i den danske kunstnerkoloni dernede. I Rom malede han et af sine hovedværker "Danske kunstnere i osteriet La Gensola", 1837 (Thorvaldsens Museum). Billedet fra det romerske værtshus viser den ældre hvidhårede Bertel Thorvaldsen, arkitekten Michael Gottlieb Bindesbøll, der senere tegnede Thorvaldsens Museum og malerne Constantin Hansen, Jørgen Sonne, Albert Küchler samt Ditlev Blunck selv.
Hjemvendt malede han værket De fire menneskealdre: Barndommen, Ungdommen, Manddommen, Alderdommen.
Wilhelm Bendz malede ham i et spændende portræt.
Da Treårskrigen brød ud i 1848 valgte Blunck at kæmpe på hertugdømmernes side, måske ikke så underligt, eftersom han otte år forinden var erklæret uønsket i Danmark. Men han oplevede nok alligevel en følelsesmæssig splittelse mellem sin hjemegn og det Danmark, han havde kaldt sit fædreland.
Selvom Blunck i sin egen tid var særdeles anerkendt som kunstner, blev hans synlighed nedtonet i den danske kunstverden, efter at han i 1840 var blevet udvist af landet på grund af en seksuel forseelse. Blunck har i en lang periode været glemt i Danmark, hvorimod han stadig er værdsat i Tyskland. Alligevel regnes han blandt de danske guldaldermalere.
Blunck endte sine dage i Hamburg.
|
|
Privatlivspolitik