KunstOnlineButik.dk - Kunst, malerier, litografier mm.
Kunsthistorie 1770-1870

1300-1600    1600-1770    1770-1870    1870-1905    1905-1940    1940-1970    1970-2010


Thomas Girtin
Født 1775 London, England; død 1802 London

Thomas Girtin specialiserede sig som akvarelmaler og var en af de første store malere, der dyrkede akvarelteknikken som selvstændig kunstform. Han malede hovedsagelig topografiske landskaber i stærke farver udført med en bred pensel og helt uden stregtegning. Som J.M.W. Turner og John Constable var han inspireret af landskabsmaleren John Robert Cozens.
Girtin blev født i 1775, samme år som J.M.W. Turner, og han døde i 1802, kun 27 år gammel. Turner anerkendte Girtins revolutionerende værker.
Foruden landskaber udførte Girtin en serie raderinger af byen Paris samt et enormt 360 grader panorama af London, malet med oliemaling.