John Everett Millais Født 1829 Southampton, England; død 1896 London
John Everett Millais, engelsk maler og illustrator. Han stiftede i 1848 Det Prærafaelitiske Broderskab (The Pre-Raphaelite Brotherhood) sammen med William Holman Hunt og Dante Gabriel Rosetti. De optog yderligere fire medlemmer i broderskabet: James Collinson, William Michael Rossetti, Frederic George Stephens og Thomas Woolner.
De var inspireret af den italienske kunst før den fulde modning i Rafaels kunst. De kaldte sig Realister, da de i lighed med deres forbilleder fra 1300-tallet og 1400-tallet malede naturen så præcist og objektivt som muligt. Motiverne hentede de fra sagn og eventyr. Gruppen blev opløst i 1853 og samme år blev han medlem af Royal Academy of Arts. Millais blev senere en af de mest populære engelske malere og valgt som Akademiets præsident i 1896, men han døde senere samme år af cancer.
|
|