Johannes Wiedewelt Født 1731 København, Danmark; død 1802 København
Johannes Wiedewelt er dansk nyklassicismes første og betydeligste billedhugger, og regnes for skulpturens fader i Danmark. Igennem sine arbejder søgte han at forene antikkens former med et nyt og fremadskuende udtryk.
Han blev først uddannet hos sin far, billedhuggeren Just Wiedewelt og senere på Kunstakademiet. I 1750-54 fortsatte han studierne på akademiet i Paris og i 1754-58 i Rom, hvor han studerede antikken og blev ven med kunsthistorikeren Johann Joachim Winckelmann. Han blev desuden optaget på det franske akademi i Rom, der havde Charles Joseph Natoire som direktør.
Wiedewelt var professor på Kunstakademiet i 1761-1802 og blev den første danske direktør for Kunstakademiet i 1772. Han fik stor betydning for sin elev, den yngre og senere så verdenberømte billedhugger Bertel Thorvaldsen.
Blandt hans mesterværker hører: Sarkofager for Christian VI, 1759-68 (Roskilde Domkirke), og for Frederik V, 1769-89 (Roskilde Domkirke); 54 mindestøtter for kendte danskere i Mindelunden ved Jægerspris Slot 1776-89. Stenene blev bestilt af dronning Juliane Marie og Ove Høegh-Guldberg, som ønskede at demonstrere danskhed efter Struenses fald. Støtterne mindes historiske helte som Saxo, Absalon, Tordenskjold, Tyge Brahe, Holberg, Griffenfeld m.fl.
Med udgangspunkt i studier af havekunsten i Frankrig og England udførte Wiedewelt s.m. Nicolas-Henri Jardin en omlægning og skulpturel udsmykning af Fredensborg Slotshave (1760-69)
|
|