KunstOnlineButik.dk - Kunst, malerier, litografier mm.
Kunsthistorie 1770-1870

1300-1600    1600-1770    1770-1870    1870-1905    1905-1940    1940-1970    1970-2010


C.A. Jensen
Født 1792 Bredstedt, Schleswig-Holstein; død 1870 København

C.A. Jensen kom fra Sønderjylland som 18 årig til Akademiet og blev elev af C.A. Lorenzen. Han studerede portrætkunsten grundigt og havde et udsøgt talent for dette maleri. I 1816 tog han på studierejse til Rom, hvor han bosatte sig i tre år. Han kopierede tilgængelige portrætter meget dygtigt og mødte bl.a. Bertel Thorvaldsen.

Hjemvendt fik han mange bestillinger, og i alt har han malet over 400 portrætter med stor virtuositet i en fri stil, der dog stødte den københavnske kunstkritik. Ved Lorenzens død i 1829 søgte han dennes professorat ved akademiet men blev forbigået. Han blev langsomt frosset ud af det danske kunstliv på grund af sin tysksindede holdning. Han var ellers støttet af kongehuset, og han malede kopier af ældre portrætter til Frederiksborg Slot. Senere rejste han en del til udlandet og fik bestillinger der.

Han endte med at arbejde med at registrere værker i Kobberstiksamlingen. Men hans eftermæle har gjort ham til en af Danmarks fineste portrætmalere med hans indtrængende psykologiserende ansigtsskildringer. C.A. Jensen blev udråbt til sin tids Frans Hals.