Jens Adolf Jerichau
Født 1816 Assens, Danmark; død 1881 Neder Dråby ved Jægerspris
Jens Adolf Jerichau var født i Assens 1816 og var noget af en oprører. Han afbrød sin læreplads som håndværksmester for at komme på Kunstakademiet i 1831. Han blev først uddannet som maler, men begyndte i 1836 at modellere hos H.E. Freund.
I 1837 rejste han til Rom uden et stipendium, hvor han især studerede den antikke skulptur. Han var billedhugger og det af så stor format, at man i Rom talte om Thorvaldsens afløser. I 1846 bliver han gift med den polskfødte malerinde Elisabeth Baumann. Han stillede sig meget kritisk overfor kunsthistorikeren Høyens program om dansksindethed, men måtte dog tage imod en stilling som professor ved Kunstakademiet herhjemme i 1849. At han virkelig nød international anerkendelse viser, at han i 1851 vandt guldmedalje på Verdensudstillingen i London for skulpturen Pantherjægeren, og i 1854 blev han udnævnt som æresmedlem af Kunstakademiet i Stockholm. Jerichaus personlige værker var et nybrud og blev et bindeled mellem nyklassicisme og realisme i dansk skulptur. Men altid at være ’på tværs’ af den herskende ’opinion’ herhjemme, tærede dog på hans nerver de sidste år.
Jerichau er repræsenteret på Statens Museum for Kunst med talrige værker, bl.a. med det tidlige mesterværk "Panterjægeren" (1845-46), der gav ham et internationalt gennembrud, og med det fulgte adskillige prestigefyldte bestillingsopgaver fra ind- og udland.
Jerichau blev i 1881, 2 år før sin død, udnævnt som æresborger i Assens.
|
|
Privatlivspolitik