Gerda Wegener
Født 1886 Hammelev sogn, Randers, Danmark; død 1940 Frederiksberg
I 1904, kun 19 år gammel, giftede Gerda Wegener sig med en studiekammerat fra Kunstakademiet, maleren Einar W., med hvem hun foretog en rejse til Paris og Rom 1908-09. I 1912 forlod de sammen Danmark for at fortsætte deres kunstneriske karrierer i Paris. Hendes foretrukne motiv var kvindefigurer udført i en lidt sødladne stil. Hendes skønhedsdyrkende formsprog, vandt aldrig bred anerkendelse i Danmark. Til gengæld tog Paris imod hende med åbne arme. Hendes engagement som reklametegner og illustrator for modeindustriens magasiner La Vie Parisienne og Vogue sikrede parret en velstillet tilværelse i en fashionabel lejlighed med atelier ved Eiffeltårnet og med en sommerbolig i Versailles. Som kunstner arbejdede hun især som mondæn portrætmaler, men også med figurkomposition og blomstermaleri, samt med rumudsmykning og glasmaleri til rigmandshjem og eksklusive forretninger. I løbet af 1920erne blev deres liv stærkt påvirket af, at de måtte erkende, at han såvel fysisk som mentalt var mere kvinde end mand. Gerda Wegener forstod og støttede ægtefællens ønske om at blive kvinde, og efter kostbare kønsskifteoperationer blev ægteskabet opløst i 1930. Han døde i Dresden det følgende år efter endnu et operativt indgreb. Efter 20 år i Paris flyttede Gerda Wegener i 1931 med sin anden ægtemand, Fernando Porta, til Marokko. Efter fem års ægteskab blev de skilt i 1936, og Gerda Wegener bosatte sig i Italien og siden i Paris. De sidste to år levede hun alene i København i spartanske omgivelser, fjernt fra det fashionable og dekadente liv, som hun især er blevet husket for. Der var nu langt mellem portrætbestillingerne, og i 1940 døde hun 55 år gammel af et hjerteslag.
|
|
Privatlivspolitik