Vico Magistretti Født 1920 Milano, Italien; død 2006 Milano
Vico Magistretti er især kendt for sine stole- og lampedesign. Han repræsenterer den rationelle side af efterkrigstidens design i Italien. Magistretti mente, at det var vigtigt at industri og designere indgik i et frugtbart samarbejde. Hans elegante design har været med til at give den moderne italienske designbevægelse en international identitet. Blandt hans bedst kendte møbler og lamper hører Selene-stabelstole (1961); Eclisse-bordlampe (1965); Den skulpturelle Chimera-gulvlampe (1966); Demetrio-stabelborde (1966); Den lakerede gulvlampe Giuone (1969); Den lakerede metallampe Atollo (1977) og de farvestærke Sindbad-lænestole (1981).
|
|