Sonja Ferlov Mancoba Født 1911 København, Danmark; død 1984 Paris, Frankrig
Sonja Ferlov Mancoba er en nøgleskikkelse i dansk modernisme.
Hun var tidligt påvirket af afrikansk kunst, og midt i 1930erne introducerede hun sine kunstnerkollegaer til afrikansk kunst. Hun anvender maskemotivet i hendes skulpturer fra sidst i 1930erne. I 1938 mødte hun i Paris den Sydafrikanske avantgarde-kunstner Ernest Mancoba, de blev gift i 1942.
Hun var bosat i Frankrig i det meste af sin karriere. Hun flyttede første gang til Paris i 1936, hvor hun fik atelier i samme bygning som Alberto Giacometti. Sonja Ferlov havde som Giacometti rod i surrealismen. Hun arbejdede intuitivt og i tæt dialog med materialet, og helt uden brug af skitser. Hun gennemarbejdede skulpturerne omhyggeligt og meget selvkritisk, og destruerede flere værker, da de ikke levede op til hendes strenge krav. Af samme grund er hendes produktion meget lille.
|
|