Preben Hornung
Født 1919 Valby, Danmark; død 1989 Frederiksberg
Preben Hornung er en klassisk modernist, der mere hvisker end råber sit budskab. Hans udtryk ligger et sted mellem japansk kalligrafi, de franske intimister især Pierre Bonnard og Édouard Vuillard – og moderne mestre som Pierre Soulages, Jean Dubuffet og Mark Rothko, hvad enten han maler industriens menneskeskabte former, grenmotiver eller billeder fra den store opslagstavle i atelieret eller for den sags skyld portrætter, hvoraf de mest kendte nok er dem, han malede af vores dronning.
Preben Hornung var et yderst sammensat menneske, som hver dag kæmpede med sine indre dæmoner – og hertil kom den ydre verdens manglende anerkendelse, der undertiden gjorde ham bitter og barsk i mælet.
Hans konstruktive stil med storbymotiver førte ham ind i kunstnersammenslutningen Linien II med kunstnere som Gunnar Aagaard Andersen, Poul Gadegaard og Søren Georg Jensen. Men han følte sig ikke hjemme i dette selskab, og han forlader snart Linien II igen.
I 1950’erne maler han en serie fabriksbilleder fra Stålvalseværket i Frederiksværk i en stil, der ligger tæt op ad Fernand Légers puristiske maskinbilleder. Derefter følger en serie med den gamle Langebro som motiv. Disse motiver drejede han imidlertid efterhånden over i en mere lyrisk og rytmisk retning, da han begynder at male jernbanebomme og jernbaneoverskæringer. Efterhånden opdager han skønheden i det menneskeskabte, når det forfalder, især asfalt og mure. Her danser revner, pletter og huller sammen i okker og hvidt eller sort og rødt. Derefter kommer de mesterlige murmalerier.
I 1960’erne og frem til sin død i 1989 udvikler han så sit karakteristiske formsprog, hvor han opløser motivet, der dog stadig titter frem et sted bagved – om ikke andet så fortæller titlen os, hvad det er, vi ser – og arbejder mere stofligt og intuitivt. Han kunne f.eks. finde på at projicere tidligere malerier over på nye malerier og male videre på dem, så motiverne bliver et ekko, der hele tiden får en ny drejning, en ny og overraskende, visuel lyd. Det gjaldt i stigende grad for ham om at skabe en syntese mellem abstraktion og naturindtryk.
|
|
Privatlivspolitik