Willy Ørskov Født 1920 Århus, Danmark; død 1990 Helsingør
Den danske billedhugger Willy Ørskov kom sent i gang med sit kunstneriske arbejde. Fra sidst i 1940erne til midt i 1950erne, hvor han var bosat i Sverige, beskæftigede han sig udelukkende med keramik. I 1957 drog han på motorcykel ud på en stor Europarejse for at studere klassiske kunstværker, og samtidig debuterede han på KE i København. I 1960-62 boede og arbejdede han i Paris, og i denne periode afholdt han sine første separatudstillinger i Sverige og Danmark. Ørskov opfatter det kunstneriske arbejde som en form for forskning, og han stræbte efter at skabe en afmytologiseret, nonfigurativ kunst. Efter tiden i Paris flyttede han til Italien hvor han arbejdede i omkring 10 år. Han fik sit store gennembrud i 1964, hvor han sammen med bl.a. Jørgen Haugen Sørensen deltog i en skulpturudstilling, der blev vist i Göteborg, Lund og Louisiana, Humlebæk.
Willy Ørskov arbejdede fra 1967 til 1972 med pneumatiske (oppustelige) skulpturer. Grundformen er et rør, klippet og limet sammen og påsat sorte ventiler. Materialet er det stof, som svenske faldskærmstropper fik syet redningsveste af. Skulpturerne er skrøbelige og ændrer form alt efter luftfugtighed og temperatur.
|
|