Stig Brøgger Født 1941 Slagelse, Danmark; død 2021 København
Stig Brøgger udvikler konstant sit postmodernistiske udtryk i uforudsigelige retninger. Han var blandt de første danske kunstnere, der tog nye strømninger i 1960ernes amerikanske kunst til sig, bl.a. popkunst, minimalisme, konceptkunst og jordkunst. Han har siden hen i forskellige medier fastholdt sin interesse for mødet mellem kunst, industrialisering og massekultur. I sin kunst forholder han sig ofte direkte til allerede eksisterende billeder fra massemedierne, tryksager og fotografier, eller helt generelt ting der findes i verden, som gøres til genstand for forenkling, forskydning og omdannelse til nye billeder. Han har i årenes løb også været optaget af abstrakt og geometrisk abstraktion i forlængelse af denne tilgang. Et ekspressivt penselstrøg har her samme værdi som f.eks. et foto af en blomst, eftersom de begge er billedelementer og tegn.
|
|