Ingvar Cronhammar Født 1947 Hässleholm, Sverige; død Herning 2021
Ingvar Cronhammar er opvokset i Sverige, men har boet og arbejdet i Danmark siden 1965.
Cronhammar opererer i spændingsfeltet mellem skulptur og arkitektur, mellem det arkaiske og futuristiske. Han skaber sit monumentale gennembrudsværk The Gate i 1988 og efterfølgende skaber han en række bemærkelsesværdige, monumentale skulpturer til det offentlige rum i Danmark, bl.a. Juggernaut til Danmarks Lærerhøjskole i Emdrup, 1991. Kastrup Koblingsstation, 1999. Elia ved Birk Center Park i Herning, 2001 og endelig Red Fall, et rødt hus med vandfald i Randers, 2002.
Fra omkring 2000 har Cronhammar desuden beskæftiget sig med design og møbler, der bl.a. tager afsæt i såvel minimalismen som i antikkens møbler.
|
|