Robert Jacobsen Født 1912 København, Danmark; død 1993 Taagelund
Robert Jacobsen bevægede sig igennem hele sit liv imellem to modpoler. På den ene side arbejdede han med de strenge linjer i hans internationalt berømte jernskulpturer, og på den anden side slap han aldrig de unge års eksperimenter med fantasifigurer, som aldrig fik den samme anerkendelse. Robert Jacobsens tidlige abstrakt surrealistiske træskærerarbejder fra 1937-40 med flydende linjer synes at være en parallel til tilsvarende værker af Ejler Bille og Sonja Ferlov fra denne periode.
Robert Jacobsen debuterede på Kunstnernes Efterårsudstilling i 1942, og i de følgende år arbejdede han hovedsageligt med stenskulpturer, der forestiller fabelvæsener, som vi kender fra den nordiske tradition. Han udstillede med sammenslutningen Høstudstillingen i 1945-46 og med Linien II i 1947-48. Linien II var en abstrakt konkret gruppering af kunstnere som Bjerke Petersen, Richard Mortensen, Sonja Ferlov, Robert Jacobsen, Albert Mertz, Richard Winther, Ib Geertsen, Poul Gadegaard, Aagaard Andersen og Søren Georg Jensen.
I sommeren 1947 rejste Robert Jacobsen sammen med Richard Mortensen til Paris. Opholdet i Frankrig blev et afgørende vendepunkt for deres kunstneriske udvikling. De blev begge tilknyttet det nyåbnede Galerie Denise René, der specialiserede sig i abstrakt konkret kunst. Hos Denise René kom de i kontakt med jævnaldrende kunstnere som Poliakoff, Dewasne, Vasarely, Deyrolle og Magnelli. I perioden 1948-52 skabte han en lang række små dukker, menneskelignende figurer af råt metalskrot. Figurskulpturerne var inspireret af afrikansk kunst. Parallelt med dukkerne udviklede han også de første abstrakt konkrete skulpturer af sortmalet jern. Robert Jacobsen gennemgik i 1950erne en kolossal udvikling sammen med Mortensen og skabte i denne periode sine allervigtigste værker. Det placerede ham som en af de betydeligste skulptører i Europa.
Efter 22 år i Frankrig vendte Robert Jacobsen tilbage til Danmark i 1969, og bosatte sig i Tågelund ved Egtved. Robert Jacobsen befandt sig på dette tidspunkt på berømmelsens tinde, og gennem sin ligefremme og folkelige fremtoning opnåede han hurtigt en stor popularitet i brede kredse i Danmark.
|
|