Peter Mandrup Født 1949 København, Danmark; død 2009 København
Peter Mandrup arbejder i traditionen fra den abstrakte ekspressionisme. Derfor har hans værker ikke titler, fordi de ikke må henvise til andet end sig selv. Billedernes flade blev indtil slutningen af 1980erne ikke brudt af en rumlig dybdefornemmelse, men blev bygget op i lodrette strøg fra lærredets øverste kant og ned. Hertil benyttede han en stramt disponeret, brun- og gråstemt kolorit efter påvirkning af Mogens Andersen i tiden på Kunstakademiet.
|
|