KunstOnlineButik.dk - Kunst, malerier, litografier mm.
Kunsthistorie 1970-2010

1300-1600    1600-1770    1770-1870    1870-1905    1905-1940    1940-1970    1970-2010   


Bjarke Ingels
Født 1974 København, Danmark

Den danske arkitekt Bjarke Ingels er kendt for sine innovative og bæredygtige løsninger. Han grundlagde egen tegnestue, BIG - Bjarke Ingels Group i 2006, forinden havde han i 1998-2000 arbejdet for den hollandske stjernearkitekt Rem Koolhaas i Rotterdam. Her mødte han Julien de Smedt, sammen stiftede de virksomheden PLOT i 2001. De markerede sig hurtigt med deres banebrydende arkitektur, men i 2005 valgte de at gå hver til sit. Blandt Ingels arkitektoniske mesterværker, hører spektakulære boligbyggerier i Københavns nye bydel, Ørestaden: VM Husene (2005), VM Bjerget (2008) og 8-tallet (2010); M/S Museet for Søfart i Helsingør (2013) og et 142 m højt boligbyggeri på Manhattan i New York (2015).