KunstOnlineButik.dk - Kunst, malerier, litografier mm.
Kunsthistorie 1970-2010

1300-1600    1600-1770    1770-1870    1870-1905    1905-1940    1940-1970    1970-2010   


Tracey Rose
Født 1974 Durban, Sydafrika

Tracey Rose er en sydafrikansk kunstner, der arbejder med fotografi, video og installation. Hun tilhører den generation af sydafrikanske kunstnere, der har etableret sig efter apartheid. Med udgangspunkt i denne særlige politiske og historiske situation har hun udviklet og defineret en provokerende og performativ visuel verden, hvor der er plads til en palet af mange- facetterede karakterer.

Tracey Roses referencer til teaterets og karnevalets traditioner giver hendes værker en satirisk karakter, hvor kroppen og det dramatiske er i centrum. Hun udfolder et stereotypt persongalleri, hvor de unuancerede roller, som ofte tildeles afrikanere og kvinder generelt, bliver udfordret. Rose bruger disse stereotyper til at undersøge og forstå, hvordan vores fælles kulturer, normer og menneskesyn bliver dannet. Et undersøgende arbejde, der bl.a. går tæt ind på de basale religiøse skabelsesmyter, der ligger til grund for enhver kulturs opståen.