KunstOnlineButik.dk - Kunst, malerier, litografier mm.
Kunsthistorie 1970-2010

1300-1600    1600-1770    1770-1870    1870-1905    1905-1940    1940-1970    1970-2010   


Andreas Slominski
Født 1959 Meppen, Tyskland

Den tyske koncept- og objektkunstner Andreas Slominski er kendt for sine humoristiske afprøvninger af kunstverdenens umuligheder. Inspireret af den satiriske Dada-bevægelse og Marcel Duchamps berømte Ready-mades, der efterspørger de kunstneriske kvaliteter af industrielt fremstillede objekter, skaber Slominski sit helt eget kunstunivers. Det består af bl.a. fælder til dyr og tanker, indemurede kropsdele, assemblager af toilethuse i plastik eller samtidsarkæologiske fundstykker som ispinde og sammenfoldede støveklude.