Ragnar Kjartansson Født 1976 Reykjavik, Island
Ragnar Kjartansson er en islandsk kunstner, der engagerer flere kunstneriske medier gennem sin performative praksis. Hans videoinstallationer, performances, tegninger og malerier inkorporerer historien om film, musik, visuel kultur og litteratur.
Kjartansson er den kunstneriske inkarnation af komedien og tragedien. Nogen vil måske blive en anelse bekymret på kunstens vegne, da han ofte nærmer sig en situation, hvor hele konstruktionen står temmelig udhulet, komisk vaklende og banal frem. Men i samme greb bliver det simple og sårbare oversat meget direkte til en almen menneskelig tilstand, som Kjartansson helhjertet performer for og på vegne af os.
|
|