Nástio Mosquito Født 1981 Luanda, Angola
Nástio Mosquito er en angolansk-født multidisciplinær kunstner. Han arbejder med musik, lyd, videokunst, performancekunst, installationskunst og spoken word-poesi. Mosquitos kunst beskæftiger sig med emner som identitet og tro, såvel som racisme og den komplicerede kolonihistorie i hans hjemland Angola. "Alt, hvad jeg gør, starter med tekst. Det er dér, ideerne og værkerne starter. Men i selve værkprocessen handler det selvfølgelig også om, hvordan det her kan udfoldes så effektivt som muligt i flere dimensioner. Har jeg brug for et foto, en sang eller en video, er det her en performance? Og uanset hvad svaret bliver, forfølger jeg det."
|
|