KunstOnlineButik.dk - Kunst, malerier, litografier mm.
Kunsthistorie 1970-2010

1300-1600    1600-1770    1770-1870    1870-1905    1905-1940    1940-1970    1970-2010   


Emil Westman Hertz
Født 1978 Gudhjem, Bornholm; død 2016

Emil Westman Hertz var en tværkulturelt arbejdende kunstner, hvis søgende og sammensatte visuelle udtryk udspiller sig i krydsfeltet mellem etnografi, antropologi, kunst- og naturhistorie. Et særligt undersøgelsesområde hos Westman Hertz vedrører dødekulter og sjælevandringens tærskelerfaringer. Emner som liv, død og genfødsel udtrykkes kunstnerisk ved hjælp af organiske vækstformer og en særegen materialebrug, der peger på forvandling og ændrede stoftilstande. Dette sidstnævnte aspekt ses især ved kunstnerens anvendelse af bivoks og bronzeafstøbninger af naturens forgængelige materialer.

Emil Westman Hertz blev ramt af leukæmi kort efter sin afgang fra akademiet. Livet med en uhelbredelig sygdom, blev en unaturlig og uundgåelig faktor i hans kunstneriske skaben.