Eva Koch Født 1953 Frederiksberg, Danmark
Eva Koch arbejder rumligt med videoinstallation, lyd og skulptur.
Eva Kochs skulpturer relaterer sig i skala til menneskets eget kropslige nærvær, mest udtalt er Jordskulpturen i Esbjerg, skabt af 800.000 kubikmeter jord, et klart landemærke i det Vestjyske landskab.
Et tilbagevendende tema i hendes videoværker er det anonyme individ set fra et kollektivt perspektiv. I det store interaktive videoværk VILLAR får beskueren et indblik i en familie der er berørt af krig. Værket et mangefacetteret fortælling om, at sandhed har flere sider og at erindring er subjektiv.
Eva Koch arbejder ofte stedspecifikt og interaktivt. Tematisk kredser hendes værker især omkring kommunikation og det fælles menneskelige. Fortalt i et sanseligt enkelt sprog, hvor billede og ord er hinandens forlængelser.
|
|