Sophia Kalkau Født 1960 København
I sin generation er Sophia Kalkau en særdeles væsentlig kunstner og eksponent for nyudviklingen af skulpturen i dansk kunst. Sophia Kalkau arbejder i et minimalistisk univers af fotografier og monokrome skulpturer i form af objekter som kuben, kuglen og ægget. Værkerne referer ofte til kroppen og den klassiske skulptur i materialevalget, og omfatter geometriske former og et enkelt og klart udtryk. Bag de formelle former gemmer sig dog også et drømmeagtigt islæt og fortællinger. Sophia Kalkau har gennem årene etableret en åben dialog med hele den skulpturelle tradition fra de gamle ægyptere til minimalismen.
I fotografierne sammenstilles de geometriske former og hendes egen krop til nye hybrider af krop og skulptur.
|
|