Nina Saunders Født 1958 Odense, Danmark
Nina Saunders er født i Danmark, men har boet i England siden 1975. Det er først inden for de seneste år, at vi for alvor er blevet bekendt med hendes kunstneriske produktion her i landet, selvom hun allerede i 1992 solgte de første 3 værker til Saatchis kunstsamling og i 1996 var med på udstillingen Young British Artists.
I Nina Saunders skulptur er der tydelige spor fra den tidlige modernisme, fra Dada og den surrealistiske bevægelse. Hun arbejder med form, med figuration og med indfoldede betydninger. Som udgangspunkt arbejder hun med fundne objekter, for eksempel lænestole og udstoppede dyr. De bearbejdes på forskellige vis. Dels som form og skulptur inden for dette felts egne lovmæssigheder og egen diskurs, dels i en mere fortællende forstand.
|
|